Når et system lukkes, bliver serveren slukket, og licensen opsagt. Men konti, firewallregler, DNS-poster og poster for afsendelse af mail bliver ofte stående. De åbninger, systemet havde brug for, overlever systemet. Gennemgangen leder efter dem.
Kontrollen har to sider. Den ene er en fast tjekliste, der bruges, når et system lukkes. Den anden er en eftersøgning i miljøet efter rester af systemer, der allerede er lukket.
Målestokkene
Afsnit 3.7 i vejledningen til de statslige minimumskrav lyder: “SPF- og DKIM-records bør til enhver tid kun afspejle det aktuelle og anvendte mailflow. Der skal således løbende saniteres i forældede records.” Kravene binder statslige myndigheder. For private virksomheder er sætningen en dansk målestok med dato.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690 har tre punkter, der rammer emnet. Punkt 12.4 kræver en fuldstændig og ajourført fortegnelse over aktiver, hvor ændringer registreres sporbart. Punkt 11.5.4 kræver, at identiteter deaktiveres straks, når behovet er væk. Punkt 12.2.2, litra a og b, kræver, at politikken for håndtering af aktiver dækker hele livscyklussen, herunder bortskaffelse og uigenkaldelig sletning. Bilaget gælder for de digitale tjenesteudbydere, der er nævnt i forordningens artikel 1. Andre kan bruge det som målestok, og det er en tolkning.
NIST SP 800-115 fra 2008 siger om gennemgang af regelsæt, at det kontrolleres, at hver regel stadig er nødvendig (afsnit 3.3).
Det, der bliver stående
Det er almindelig praksis at dele resterne i fire grupper.
Identiteter. Servicekonti i kataloget, programregistreringer i lejeren, API-nøgler i andre systemer og konti for leverandørens support. Bilagets krav om at deaktivere straks gør dem til den vigtigste gruppe.
Netregler. Firewallregler, der gav systemet adgang ind og ud, regler for VPN til leverandøren og undtagelser i proxy eller mailfilter.
Navne og poster. DNS-poster, der peger på systemets adresser, og SPF- og DKIM-poster, der gav systemet lov at sende mail i jeres navn. Står en DNS-post og peger på en adresse, I ikke længere har, kan en anden overtage den. Det er en tolkning af risikoen og ikke en læst regel.
Data og kopier. Backup af systemet, snapshots, eksporter og testkopier. Bilagets krav om uigenkaldelig sletning ved bortskaffelse gælder også dem.
Tjeklisten ved lukning
En tjekliste kan have disse felter, med tænkte eksempler i parentes:
- System og ejer (gammelt sagssystem, ejer: kundeservice).
- Lukkedato (den dato, systemet slukkes).
- Identiteter, der lukkes (to servicekonti, én programregistrering).
- Netregler, der fjernes (tre regler i kantfirewallen, én VPN-profil).
- Poster, der fjernes (én A-post, ét DKIM-nøgleopslag, en mekanisme i SPF).
- Data, der slettes eller arkiveres (backup slettes efter opbevaringstiden).
- Opdatering af systemlisten (markeret som lukket med dato).
Tjeklisten bør udfyldes af den, der lukker systemet, og godkendes af den, der ejer det. Den udfyldte liste er beviset.
Eftersøgningen
Tjeklisten hjælper fremover. Eftersøgningen finder resterne fra tidligere. En gennemgang kan sammenligne systemlisten med:
- servicekonti og programregistreringer, der hører til systemer, som ikke står på listen,
- firewallregler, der peger på adresser, som ingen server bruger længere,
- DNS-poster, der peger på adresser uden for jeres net,
- SPF- og DKIM-poster for afsendere, der ikke sender mail længere.
Det sidste punkt hænger sammen med gennemgangen af mailposter i SPF, DKIM og DMARC. Kontrollen af konti uden ejer står i inaktive og forældreløse konti.
Myndigheder har ofte regler for arkivering, før et system må lukkes. De hører til under audit af offentlig IT.
Når leverandøren lukker for jer
Nogle systemer lukkes af leverandøren, fx når en tjeneste i skyen udfases. Her er risikoen, at ingen hos jer opdager, at systemet er væk. Integrationerne fejler måske stille, mens konti og nøgler til tjenesten bliver liggende hos jer. En gennemgang kan derfor spørge, hvordan I får besked, når en leverandør lukker en tjeneste, og hvem der så udfylder tjeklisten.
Det samme gælder systemer, der flyttes. En flytning er en lukning af det gamle sted, og resterne der skal fjernes på samme måde.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en systemliste, hvor lukkede systemer markeres, og en tjekliste, der bliver brugt. Eftersøgningen efter gamle rester tager tid første gang, fordi hver rest skal føres tilbage til et system.
Uden kontrollen vokser miljøet med åbninger, der ikke har en ejer. En servicekonto til et lukket system har ingen, der savner den, hvis den bliver misbrugt. En gammel SPF-post giver en afsender lov til at sende i jeres navn, som I ikke længere har aftale med.
Det skal I lade være med
- At lukke serveren og regne systemet for lukket · tjeklisten skal også dække konti, regler og poster.
- At lade firewallregler stå, fordi de “ikke gør skade” · NIST’s kontrol er, om reglen stadig er nødvendig.
- At glemme mailposterne · en gammel SPF- eller DKIM-post giver stadig lov at sende.
Det skal gennemgangen kunne vise
- ☐ En udfyldt tjekliste for de seneste lukkede systemer.
- ☐ Systemlisten med lukkede systemer og dato.
- ☐ Konti og programregistreringer uden et aktivt system.
- ☐ Firewallregler og DNS-poster, der peger på adresser uden et system.
- ☐ SPF- og DKIM-poster holdt op mod de afsendere, der faktisk bruges.
Kilder
- Vejledning til de tekniske minimumskrav (september 2025), afsnit 3.7, læst 13. november 2026.
- Gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690, bilaget, punkt 11.5.4, 12.2.2 og 12.4, læst 13. november 2026.
- NIST SP 800-115, Technical Guide to Information Security Testing and Assessment (2008), afsnit 3.3, læst 13. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag det seneste system, I har lukket, og led efter dets servicekonti, firewallregler og DNS-poster.
Læs også: DNS-gennemgang · Firewallens regelsæt
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Teknisk sikkerhedsgennemgang hos Nielco IT
